Et bud på Galebevægelsens Historie

af Tine Tumling [ Bragt i Amalie Bladet nr. 2 / 2005 ]

Galebevægelsens historie og hvorfor der i Danmark findes to foreninger og en bevægelse, der beskæftiger sig med forholdene for de mennesker, samfundet har valgt at definere og sprogligt at rubricere som psykisk syge.

Til sammenligning kan man jo nævne, at der i Sverige kun findes én forening, RSMH – Riksförbundet for Social och Mental Helse.
– > Læs mere om det svenske RSMH (på svensk)

Det er jo klart, at de tre organiseringer i deres oprindelse har meget forskelligt bevidsthedsmæssigt udgangspunkt, selvom de beskæftiger sig med stort set de samme mennesker.

LSV – Landsforeningen Sindslidendes Vel, som nu kalder sig SIND, var i sit udgangspunkt en barmhjertig forening af pårørende og læger, som på ingen måde problematiserede rubriceringen af mennesker som sindssyge, eller selve psykosebegrebet, men som arbejdede for en mere human behandling af de mennesker, samfundet definerede som sindssyge, og som i LSV’s medlemmers bevidsthed simpelthen VAR sindssyge. Som medlemmer optog LSV i begyndelsen kun pårørende og behandlere. Patienter kunne ikke selv blive medlem; dette er dog siden blevet ændret.
– > til SINDs egen hjemmeside

 

GALEBEVÆGEhanehodeLSEN var i sit udgangspunkt omkring 1979 en bevægelse af personer og grupper, som forholdt sig kritisk analyserende til samfundets definering af mennesker som sindssyge. Man godtog ikke uden videre psykiatriens syn på psykosen som en slet og ret sygelig ændring af bevidstheden, men betragtede snarere, med inspiration fra blandt andre Laing, psykosen som en sund reaktion på en syg påvirkning.
Og man betragtede ikke de sindssyge som en naturgiven kategori, men så snarere, inspireret af blandt andre Foucault, opfindelsen af de psykiatriske diagnoser som et historisk resultat af en udgrænsning, betinget af kapitalens behov for en uproblematisk, homogen arbejdskraftmasse.

Disse erkendelser formulerede man blandt andet som et ønske om afprivatisering af psykiske sygdomme, hvormed man mente, at sindssygdom ikke er noget privat, indefra kommende, men et forhold mellem den udgrænsede og dén samfundsmæs-sige produktionsmåde, der har behov for udgrænsningen. Man kaldte sig ikke syg, men gal. Galebevægelsen i sin oprindelige form opererede ikke med et egentligt medlemsbegreb, men betragtede i stedet alle personer og grupper, som enten aktivt arbejdede på bevægelsens grundlag eller i egen bevidsthed var enig heri, som bevægelsens deltagere.

LAP – Landsforeningen Af Psykiatribrugere dannedes i 1999 som en forening af hvad man betegner som brugere af det psykiatriske system. Bevidsthedsmæssigt er LAPs medlemmer meget forskellige; nogle betegner sig selv som sindssyge og er i egen bevidsthed syge i sindet på en måde, som ganske er at sidestille med en legemlig sygdom. De problematiserer heller ikke medicinering med neuroleptika, og i det omfang de er bevidste om symptomerne på neuroleptikaens irreversible ændring af dem, ser de det som uundgåelige bivirkninger ved en medicinering, ligeså nødvendig som medicinering mod en legemlig infektion eller stofskiftesygdom. – > til LAP’s hjemmeside

Andre, ofte med en fortid i Galebevægelsen, har en mere kritisk analyserende bevidsthed, men føler sig alligevel så afmægtige, at de i den praktiske virkelighed føjer sig under det psykiatriske system: LAP arbejder for at forbedre forholdene for de psykiatriske patienter, og som led heri arbejder man også med det nye begreb RECOVERY, som, måske lidt køligt realistisk udtrykt, er en bestræbelse på delvis at genintegrere psykiatriske patienter i samfundet, uden grundlæggende at pille ved de udgrænsende defineringer.

LAP opererer, i modsætning til den oprindelige Galebevægelse, med et uhyre stramt medlemsbegreb. Kun tidligere og nuværende psykiatriske patienter kan blive medlem, ikke pårørende, behandlere eller andre. Man optages i en lokal FAP – Forening Af Psykiatri-brugere, som så igen er medlem af LAP. Man kan sige, at hvor Galebevægelsen havde en skarp analyse men et pluralistisk, næsten flydende deltagerbegreb, har LAP nogle lidt uklare analyser af hvad man er oppe imod, men et meget stramt medlemsbegreb. Betingelsen for medlemskab overlader det i virkeligheden til psykiatrien at bestemme, hvem der kan blive medlem af LAP.

De tre organiseringer af arbejde for psykisk syge er opstået i tre vidt forskellige historiske perioder og under tre meget forskellige storpolitiske mulighedsbetingelser. LSV dannedes i en velfærdsoptimistisk opgangsperiode af pårørende og behandlere, som ville udstrække velfærden til også at omfatte de pårørende og deres sindssyge.

Galebevægelsen opstod i den periode, hvor velfærden havde nået hvad vi nu i tilbageblik kan se var dens top. Man krævede ikke bare velfærd, men en revolutionær ændring også af den samfundsmæssige bevidsthed om normalitet og galskab, af selve de kategorier, hvori samfundets medlemmer rubricerer hinanden.

jw_berolig
Tegning af Johnny Wikinanis. Bragt i Amalie-bladet.
Klik for stort format.

LAP stiftedes i en periode, hvor Sovjetunionen var brudt sammen, og hvor de vestlige landes overklasse derfor havde ret frit spil til at nedbryde og ødelægge velfærden, idet den ikke længere behøvede frygte at underklassen, hvis den ikke fik velfærd, og måske ville give sig til at kræve, og med lidt hjælp østfra endog kunne gennemføre, en vending af hele bøtten. I denne periode af stadige velfærdsforringelser, hvor mange psykiatriske patienter følte sig presset og truet også materielt, søgte de beskyttelse i en forening, som er organiseret stramt, lidt ligesom en fagforening.

LAP har ikke, ligesom Galebevægelsen, i selve foreningens grundlag indbygget en ideologikritik af psykiatrien og krav om kritisk analyse af de samfundskonstruerede kategorier for sindssygdom og normalitet. Man fornægter ikke sin psykiatriske diagnose, men putter sig under den. Man kalder sig ikke mere med stolthed for gal, men lader sig gerne kalde syg, for derved at kunne søge medlidenhed og en lille smule tryghed i resterne af velfærdssystemet og i de nye liberalistiske hattedame-organisationer.
Og her må det lige indskydes, at ovenstående ikke bare er en nedladende beskrivelse af andre, men også gælder mig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *